Når der går sport i sociale medier

Featured image

Danskerne elsker Faxe Kondi, men udvalget af sodavand er større end nogensinde før. Så hvordan kan et lille sodavands-brand fra Faxe hamle op med store internationale konkurrenter med enorme budgetter?

Faxe Kondi har altid været en elsket del af dansk kultur, men markedet for læskedrikke har ændret sig dramatisk. Internationale giganter med enorme budgetter dominerer både hylder og skærme, og for et lille sodavandsbrand fra Faxe kunne konkurrencen hurtigt føles uoverskuelig. Udfordringen var tydelig: Hvordan skiller man sig ud, når konkurrenternes marketingbudgetter er langt større?

Svaret var ikke at spille efter deres regler.

I stedet for at læne sig op ad de velkendte normer for sodavandsmarkedsføring – glitrende produktbilleder, traditionelle reklamer og tunge mediekøb – besluttede Faxe Kondi at bevæge sig derhen, hvor brandets personlighed og fællesskabet kunne skinne klarere end noget budget. Teamet søgte mod den digitale verden; et sted hvor kreativitet vægter højere end penge, og hvor autenticitet betyder mere end perfektion. Hvis man ikke kan vinde ved at råbe højest, kan man vinde ved at være de mest underholdende.
 

Dermed startede et modigt eksperiment i at give slip. Faxe Kondi inviterede sine følgere til at deltage i en række uventede udfordringer, der absolut intet havde med sodavand at gøre: skyllemiddel, toiletrens, moonboots, popcorn, deodorant, halskæder, massageolie, tandpasta og duftlys. Hvert eneste opslag opfordrede til interaktion med brandet – til at genbruge det, som inspiration eller endda som en punchline.

Responsen var øjeblikkelig og overvældende. Faxe Kondis fans begyndte at omforme brandet til deres eget. De skabte Faxe-fastelavn, Faxe-aber, Faxe-både, Faxe-sneakers, Faxe-perler, Faxe-DJs, Faxe-julepynt, Faxe-kunstværker, Faxe-studenterhuer. Deres kreativitet fyldte kommentarspor og bredte sig til den virkelige verden. Det, der startede som små sociale opfordringer, udviklede sig til en fælles bevægelse – en levende samtale mellem brandet og de mennesker, der elskede det.

Efterhånden som følgerne tog ejerskab, opløstes grænsen mellem publikum og brand. De to blev legekammerater, der skubbede til hinanden for at se, hvor langt idéen om “Faxe Kondi” kunne strækkes. Det var ikke produktet, der var det vigtigste, men følelsen af at være med, glæden ved at lege og friheden til at bryde reglerne.

Effekten var bemærkelsesværdig. På tværs af alle platforme samlede Faxe Kondi 330.000 følgere og opnåede over 17,2 millioner eksponeringer. Mere end 305.000 interaktioner strømmede ind, hvilket gjorde brandet tre gange større end den nærmeste konkurrent og cementerede det som et af Danmarks mest elskede brands.

I sidste ende vandt Faxe Kondi ikke bare opmærksomhed – de skabte et kulturelt øjeblik. Ved at gøre sociale medier til en sport og invitere fans med på holdet viste brandet, at selv en lille aktør med det rette mindset kan overgå selv de største spillere – ikke ved at kæmpe hårdere, men ved at skabe noget, folk oprigtigt har lyst til at være en del af. 

Den sikreste tur i byen

Featured image

Nattelivet er fyldt med spontane beslutninger, og nogle gange ryger sikkerheden i glemmebogen. I samarbejde med Durex og OOH-Media, greb vi muligheden for at minde folk om vigtigheden af både prævention og sikkert transport på byture i samme ombæring – og med et glimt i øjet.

Bussens sorte langside indkapslede nattestemningen, og “Den sikreste tur i byen” leverede en dobbelt betydning, der var umulig at overse. I fire uger rullede kampagnen gennem København på linje 1A – en af byens mest centrale busruter. Bussen talte direkte til de unge dér, hvor nattelivet sker, og forbandt to former for ansvar på en effektiv og sjov måde i sand Durex-ånd.

Problem

– 71% af alkoholrelaterede ulykker sker i aften- og nattetimerne. (Kl. 18 – 06)
– Kun 50% af danskere beskytter sig, når de har sex med en ny partner (RFSU, Kondomkollen 2024).

+240.000 eksponeringer på 4 uger

Nominering til Rambuk-prisen 2025

Vi bruger AI. Men bør du bruge det?

Featured image

Kunstig intelligens er ikke længere et fjernt science fiction koncept – teknologien er her og den forandrer mange brancher med en hidtil uset hastighed. Vi er vidne til en teknologisk real-time guldfeber, hvor millionærer og milliardærer opstår nærmest fra den ene dag til den anden.

Firefly, MidJourney, Stable Diffusion, Flux, Nano Banana, Suno, ChatGPT, Writesonic, ImagineArt, Grok Imagine – rækken af AI-værktøjer er omfattende, den udvikler sig med lynets hast og er ofte forvirrende. Bare at finde præcis dét prompt, der kan forløse det enkelte værktøjs potentiale, kan føles som en sofistikeret opgave i sig selv.

Med så mange muligheder og konstant hype er det naturligt at spørge: Bør vi – eller du – integrere AI i de kreative processer?

AI i dag

AI er uden tvivl kommet for at blive. Alligevel kan de værktøjer, vi bruger i dag, være forældede i morgen. På blot seks måneder har vi skiftet mellem flere AI-platforme, efterhånden som deres kapaciteter udvikler sig.

AI er ubestrideligt tiltrækkende. Udsigten til at generere visuelle elementer, musik eller tekstindhold på ultrakort tid eller med minimale omkostninger synes revolutionerende. Markedsføringsmateriale, der tidligere krævede en professionel designer eller tekstforfatter, kan nu produceres næsten øjeblikkeligt, hvilket nærer drømmen om, at “alt er muligt”, hvis man tror på hypen.

På nuværende tidspunkt har AI ikke produceret et originalt eller brugbart kommunikationskoncept. Selvom vi løbende A/B-tester AI-genererede idéer mod vores egne, er ingen af dem nogensinde blevet præsenteret for en kunde, fordi de mangler nuancering og originalitet.

AI er effektivt til tidligt i processen at udvikle visualisering af ideer, produktion af animatics, storyboards eller udkast til præsentationer. Men det producerer stort set aldrig færdigt materiale, der er klar til brug uden en betydelig menneskelig indsats.

Der er også andre kompleksiteter. AI-genereret indhold kræver ofte omfattende efterbehandling for at opfylde professionelle standarder, og juridiske spørgsmål omkring intellectual property og ophavsret er stadig uafklarede. Retssager om AI-genereret materiale kører allerede i USA, hvilket signalerer begyndelsen på en bredere, mere kontroversiel debat. Vores prioritet er at beskytte vores kunder og deres brands mod potentielle juridiske risici.

På nuværende tidspunkt har AI ikke produceret et originalt eller brugbart kommunikationskoncept. Selvom vi løbende A/B-tester AI-genererede idéer mod vores egne, er ingen af dem nogensinde blevet præsenteret for en kunde, fordi de mangler nuancering og originalitet.

AI og den nuværende forbrugeropfattelse

Forbrugerens reaktion på AI-genereret indhold er både fascinerende og nuanceret. Observationer viser et klart mønster: Når AI-indhold er ikke kan skelnes fra virkeligheden, accepterer forbrugerne det generelt. Når det er bevidst fantasifuldt, kan det påskønnes som kreativt eller humoristisk. Men når indholdet befinder sig i det “foruroligende tusmørke” hvor det er kunstigt nok til at føles forkert, men realistisk nok til at ligne virkeligheden – kan det fremkalde negative reaktioner.

I sin Substack-artikel “Truth in a World of AI Slop” argumenterer Alastair Hazell for, at sociale medier i stigende grad oversvømmes med dårligt udført, AI-genereret indhold designet til at skabe klik frem for substans. Han forklarer, at algoritmer forstærker denne “AI-slop” ved at udnytte den menneskelige tendens til at dele sensationelt eller falsk indhold, som spreder sig hurtigere end sandheden. Hazell advarer om, at kombinationen af AI, algoritmedrevne platforme og menneskelig adfærd giver de bedste betingelser for misinformation og overfladisk engagement.

Vore egne erfaringer viser, at forbrugerne ikke reagerer ensartet. Facebook-brugere kan tolerere AI-genererede billeder mere end Instagram- eller TikTok-brugere, der udsættes for større mængder AI-indhold og derfor har udviklet en langt større følsomhed over for selv de mindste tegn på noget uvirkeligt. Udtryk som “AI-slop” eller “Sora-slop” er opstået som betegnelser for dårligt udført AI-materiale. Kort sagt tolereres AI, når det enten er overbevisende realistisk eller bevidst fantasifuldt. Den tvetydige gråzone risikerer at underminere både kampagner og brandets troværdighed.

Vores tilgang til AI

Hos Bates bestræber vi os på at anvende AI intelligent og med omtanke. Vi udnytter dens fordele til hurtig visualisering og kreativ udforskning, samtidig med at vi kontinuerligt overvåger værktøjernes udvikling og kun integrerer dem, der kan forbedre vores processer. Lige så vigtigt er vores opmærksomhed på forbrugeropfattelsen: vi vurderer nøje, hvordan AI-genereret indhold modtages, og sikrer, at vores output stemmer overens med publikums forventninger og brandets integritet.

AI er ikke en erstatning for menneskelig kreativitet; det er en forstærker. Teknologien er stadig i sin tidlige fase, og den endelige integretion af AI i kommunikation er endnu uvis. Vores tilgang er afbalanceret og velovervejet: vi bruger AI, hvor det giver effektivitet og indsigt, men aldrig på bekostning af originalitet, kvalitet eller forbrugernes tillid.

Det er for tidligt at drage en endelig konklusion

Travis Weerts skriver “The Hottest Trend in Marketing Right Now? Hating on AI”, og han argumenterer for, at mange brands offentligt fordømmer AI for at fremstå mere menneskelige og autentiske – men han frygter, at denne trend er blevet en billig marketingæstetik fremfor en ægte kritik. Han foreslår i stedet, at AI faktisk kunne frigøre tid til menneskeligt samvær ved at varetage rutineopgaver, og advarer om, at overdreven demonisering kan undergrave teknologiens sande potentiale.

I sin nuværende form fungerer AI som en potent assistent i det kreative arbejde, især til visualisering og eksperimentering. Den erstatter ikke menneskelig opfindsomhed, dømmekraft eller den endelige eksekvering af idéer. Juridiske hensyn, forbrugeropfattelse og bevarelsen af kreativ integritet er afgørende faktorer.

Ultimativt bør AI betragtes som en strategisk partner og ikke som en genvej. Brugt bevidst forbedrer AI den kreative proces, samtidig med at den kritiske menneskelige faktor bevares. De mest succesfulde brands vil være dem, der kombinerer menneskelig kreativitet med AI’s effektivitet – uden nogensinde at miste fokus på publikum.

Af Simon Wooller, Creative Director på Bates VML


Brands med kulturel betydning

Featured image

Hos Bates hjælper vi kulturinstitutioner med en anderledes tilgang – en tilgang, der går ud over traditionel kommunikation. Vi arbejder tæt sammen med ledelse, medarbejdere og interessenter for at skabe indsigt, forme strategi og omsætte visioner til handling, hvilket skaber langsigtet vækst, stærkere publikumsengagement, øget synlighed og relevans for partnere samt understøtter organisationsforandringer og styrker brandets kommunikations-DNA.

Kulturinstitutioner er ikke bare udstillingssteder – de er brands med samfundsmæssig betydning. Institutioner som DGI Byen, Den Hirschsprungske Samling, SMK, Karen Blixen Museet og Det Grønne Museum er blevet kulturelle fyrtårne, der former oplevelser, forbinder mennesker og skaber varige minder.

Vi ser kulturbranding som et ægte partnerskab. Vi arbejder tæt sammen med ledelse, medarbejdere og interessenter og tilbyder vores ekspertise inden for ikke blot kommunikation, men også i udvikling af langsigtede strategier for vækst og engagement. Sammen udforsker vi et brands potentiale til at skabe stærkere forbindelser til publikum og udvikler strategier, der udover en ny kampagne leder til varig effekt.

Vores samarbejde med kulturinstitutioner starter typisk med indsigtsarbejde: omverdensanalyser, exitinterviews med besøgende og kvalitative samtaler med medarbejdere. Den viden danner grundlaget for strategiske beslutninger – uanset om det handler om at finjustere brandpositionering, forme kommunikation eller udvikle visuelle identiteter, der skaber genkendelighed. Men allervigtigst: Når visionen er defineret, hjælper vi med at skabe en proces for fremtidig succes ved at onboarde og engagere nøgleinteressenter og indflydelsesrige grupper gennem større og mindre dialogmøder.

Vores arbejde spænder fra taktiske kampagner og events til langsigtede strategiske initiativer og partnerskaber, altid med fokus på at styrke engagement, relevans og bæredygtig vækst.

Kultur skal kunne mærkes. Og det kan den, når den bliver fortalt rigtigt.

Når visionen er defineret, hjælper vi med at skabe en proces for fremtidig succes ved at onboarde og engagere nøgleinteressenter og indflydelsesrige grupper gennem større og mindre dialogmøder.


Faxe Kondi’ficer dine små og store sejre

Featured image

Siden 2021, har Faxe Kondi Bobler været ekstremt populær hos Faxe Kondi-elskere som et festligt indspark til traditionelle fejringer som nytårsaften, fødselsdage og konfirmationer.

Med fællesskab, selvironi og humor som kerneværdier for brandet, så vi en oplagt mulighed for at målrette Faxe Kondi Bobler til meget mere end bare årets største højtider. Flasken skulle gøres til en fejring af alle livets sejre – små som store. 

Derfor valgte vi i 2024 at gøre det muligt for forbrugerne at skræddersy unikke etiketter til deres personlige fejringer med fri leg til at bestemme præcis hvad der skulle stå på flaskerne. 

Faxe Kondi Bobler skulle hylde hverdagens små øjeblikke og vise, at livets små sejre fortjener lige så meget opmærksomhed som de store. 

Med klassisk Faxe Kondi-humor, viste vi at der altid er noget at fejre – hvad end det er en køreprøve bestået i 4. forsøg eller en ny titel som ”kæreste”. 

Forbrugerne greb bolden, og flåede flaskerne af hylderne i endnu højere fart end nogensinde før.

Krifa Rocker deres næste generation af medlemmer

En kampagne, der erstatter typisk negativ fagforeningskommunikation med produkt make-overs, der engagerer den unge målgruppe

Udfordring

For unge er fagforeninger en støvet og lav-involverende kategori, som de har svært ved at engagere sig i.
Vores mål med Krifa Rocks var ikke at sælge medlemsskaber, men at øge kendskabet til Krifa og deres produkter – og gøre det på en måde, der kunne bryde igennem støjen og tale ind i de unges medievaner.

Løsning

Som kontrast til klassiske fagforenings-skræmmekampagner, relancerede vi Krifas mest populære produkter som upcoming musikbands. Med Grøn Koncert som afsæt skabte vi et digitalt musikunivers med fire fiktive bands – Juridisk hjælp, Lønforhandling, Psykologhjælp og Dagpenge – hver med egne højproducerede musikvideoer på SoMe.
Lanceringen fulgte koncertens programafsløringer og blev understøttet af radio, webbannere, nyhedsbreve, ringetoner, hjemmeside-takeovers og fysiske events. Musikformatet gav os tid til at formidle komplekse produkter på en engagerende og mindeværdig måde og lod målgruppen interagere og skabe fællesskab omkring kampagnen.

Resultater

– Knap 6 mio. visninger på et budget under 55.000 kr.
– Højest kvalificerede kendskab i hele fagforeningskategorien efter kampagnen
– Nr. 3 i Grøn Koncerts interne kendskabsmåling, foran mangeårige sponsorer
– Øget interesse hos 12.000 koncertgængere, 7.000+ leads og 600 nye medlemmer i perioden

Kampagner og idéer, der har modstået tidens tand

Bates er Danmarks ældste netværksbureau. Siden vores grundlæggelse i 1934 har vi i ni årtier hjulpet nogle af landets mest elskede brands med at vokse, blomstre og finde deres stemme. Undervejs har vi skabt kampagner, der er blevet en del af dansk kultur – idéer, der ramte plet dengang og stadig føles friske i dag.

I dette nye og voksende område har vi besluttet at genbesøge vores historie. Vi dykker dybt ned i vores 16 terabyte store arkiv for at genopdage de kampagner, koncepter og kreative tanker, der har præget hver periode af vores rejse. Disse udvalgte eksempler er medtaget, fordi vi mener, de virkelig har modstået tidens tand.

Selvfølgelig kan 90 års arbejde ikke uploades på én nat, så dette bliver et løbende projekt. Efterhånden som vi får låst mere af vores fortid op, vil vi tilføje flere eksempler, du kan se eller gense.

Vi håber, at dette arkiv får smilet frem – og måske endda giver dig lidt inspiration.

Harry og Bahnsen

Vi skabte universet omkring Harry og Bahnsen for DSB – en kampagne, der kørte fra 2000 til 2011 og blev en af Danmarks mest elskede reklameserier. Fra starten ønskede vi at udvikle et karakterdrevet koncept, der satte hverdagens bilkultur i kontrast til fordelene ved at tage toget. Resultatet blev Harry, den lilla, rapkæftede bilist med stemme af Søs Egelind, og hans rolige, tog-glade kollega Bahnsen, spillet af Søren Pilmark.

I samarbejde med BSL og instruktør Kenneth Kainz, som instruerede alle 90 film, skabte vi en gennemført og prisvindende kampagne, der adskillige gange modtog anerkendelsen “Den glade seer”.

Harry-dukken blev designet af den danske designer Henrik Bo Jensen og produceret i Canada, hvor han først blev ført af dukkeføreren Matt Ficner og senere af Bob Stutt, kendt fra Fraggle Rock. Med tiden voksede karakteren til også at omfatte merchandise, et computerspil og udbredte kulturelle catchphrases som “Oraaaange” og “Klart klart”.

Selvom DSB afsluttede kampagnen i 2011, dukkede Harry kort op igen i 2023 i en ny, bæredygtighedsfokuseret DSB-reklame – et bevis på figurens vedvarende gennemslagskraft og styrken i det univers, vi skabte.

Vi har skabt kampagner, der er blevet en del af dansk kultur

Apotekerforeningen

Vi ta’r dit arbejdsliv seriøst

Featured image

Eftersom en trediedel af vores tid bruges på at arbejde, er det indlysende, at dårlig trivsel påvirker hele vores liv. Problemet er, at danskerne ikke bryder sig om at tale om deres arbejdsrelaterede problemer. Og hvis man ikke kan tale om sine problemer – så er det umuligt at få hjælp. Derfor besluttede Krifa at bryde tavsheden og starte samtalen i masse-medierne for at vise, at man ikke skal skamme sig over at tale om sine problemer ….. eller at grine af dem!

Vi talte om at miste sit job, om kunsten at forhandle løn, om at finde plads til sin personlighed, om at være lidt flov over sit CV, om stress på arbejdet, de svære jobsamtaler eller om at have et problem med en kollega.

Samtalen fortsatte på de sociale medier med mere end 100 unikke stykker content der engagerede forbrugerne og ledte dem til Krifas netværk af beskæftigelsesspecialister, advokater og psykologer.

Krifa’s positive engagementskampagne brugte humor til at sætte trivsel på dagsordenen og brød dermed den hundrede år lange fagforeningstradition med at bruge frygt-scenarier til at værge nye medlemmer.

Aldrig set før: Annoncør har købt forsiden af Politiken

Featured image

Politiken ser gammeldags ud i dag, hvor hele avisens forside er en utraditionel annonce. Det er første gang i Politikens historie, fortæller bureauet bag. Læs om kampagnen og se billeder her.

Streaming-tjenesten Netflix har gjort det, ingen andre virksomheder har fået lov til i Politikens 138-årige historie: At købe sig til hele forsiden som reklameplads. Den historiske reklame-forside udkommer i dag, onsdag den 2. marts. Og ifølge bureauet bag, Bates VML, er det første gang nogensinde.

Anledningen er lanceringen af Netflix’ nye film Against The Ice med danske Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen.

Reklameforsiden er dog – på nær enkelte detaljer – identisk med Politikens egen originale forside fra 28. juli 1912. Tophistorien den dag var nyheden om, at den forsvundne danske polarforsker, Ejnar Mikkelsen og hans ledsager, maskinist Iversen, var fundet i god behold. Og det er præcis de to herrers treårige ekspedition i Nordgrønland, som Netflix-filmen handler om.

Udfordrer status quo

Den historiske avisforside på Politiken er omdrejningspunkt i en omfattende kampagne, som er udviklet af reklamebureauet Bates VML i samarbejde med mediebureauet Wavemaker. Og ifølge Chief Creative Officer i Bates VML, Simon Wooller, var meldingen fra Netflix, at man ville have noget usædvanligt.

– Netflix udfordrer status quo med deres indhold, men også med måden, de går til markedet. Vi vidste, at det ikke var nok at skabe noget distinkt, vi skulle gøre noget, som aldrig er gjort før, siger han i en pressemeddelelse om kampagnen.

Udover forsiden af Politiken vil danskerne derfor også kunne opleve masser af andre kampagnetiltag i bybilledet.

Udfordrer status quo

Den historiske avisforside på Politiken er omdrejningspunkt i en omfattende kampagne, som er udviklet af reklamebureauet Bates VML i samarbejde med mediebureauet Wavemaker. Og ifølge Chief Creative Officer i Bates VML, Simon Wooller, var meldingen fra Netflix, at man ville have noget usædvanligt.

– Netflix udfordrer status quo med deres indhold, men også med måden, de går til markedet. Vi vidste, at det ikke var nok at skabe noget distinkt, vi skulle gøre noget, som aldrig er gjort før, siger han i en pressemeddelelse om kampagnen.

Udover forsiden af Politiken vil danskerne derfor også kunne opleve masser af andre kampagnetiltag i bybilledet.

– Det var jo en global nyhedshistorie for 110 år siden, skriver Simon Wooller, der er idémanden bag kampagnen, i en mail til Markedsføring.

Han tilføjer:
– Så udover Politikens forside, så er vi gået efter at genskabe stemningen fra 1912 med radiospots optaget i gammel stil, plakater med historiske forsider, avis-drenge og piger, en veteranbil, aviskiosker osv.

En guldgrube af materiale

I kampagneperioden dukker der også andre elementer op. For eksempel i form af en ”take over” af Kgs. Nytorv Metro, hvor man kan opleve ”verdens længste filmplakat, der fortæller den fantastiske historie”. Og i næste uge vil en storywall på Nørreport vise tidslinjen for hovedpersonernes overlevelseshistorie gennem næsten tre år. Ifølge Simon Wooller har det været en ”meget anderledes kampagne at arbejde på”.

– På grund af det historiske element har der været en guldgrube af materiale, vi kunne tage udgangspunkt i, men som vi også har skullet respektere, skriver han og tilføjer:

– Vi har lavet sindssygt meget research og bl.a. brugt lang tid ude af huset for at søge viden. Eksempelvis på Det Kgl. Bibliotek, hvor vi har opsøgt den historiske viden, direkte fra Ejner Mikkelsens dagbøger og de over 100 år gamle aviser.

Og netop på det punkt har arbejdet med kampagnen adskilt sig fra mange andre kampagner, mener han.

– I vores branche skal vi ofte finde på noget nyt, men her handlede det lige så meget om at genskabe en glemt historie.

Bureauet ønsker ikke at oplyse budgettet for kampagnen. Man kan heller ikke oplyse de konkrete mål eller KPI’er, men Simon Wooller skriver om målsætningen:

– Netflix er en udfordrende kunde, som starter der, hvor mange andre kunder tænker – ”det bliver for besværligt”. Derfor er vi blevet briefet på at skabe noget anderledes kommunikation, som giver modtageren en oplevelse, som er større end den traditionelle medieeksponering.

Artiklen stammer fra markedsføring.dk

Skal reklame ligne reklame?

Featured image

En global kampagne fra Dynaudio ligner alt andet end reklame. Kunst og musik mikses, og kampagnen skifter dagligt udtryk med ny content til alle platforme. Bates VML er bureaupartner – og effekten er indtil videre imponerende.

Men lige nu er Dynaudio i gang med at lancere et nyt trådløst musiksystem, Dynaudio Music, til et bredere og globalt publikum. Og det er dén satsning, kampagnen med hashtagget  #NeverSurrenderToOrdinary skal understøtte.

Umiddelbart ikke nogen nem opgave:

Lidt firkantet sagt er Dynaudio ved at lancere nye produkter i en kategori, man ikke har været i før, med ny teknologi og nye features til en global målgruppe, der ikke kender brandet … Og i et stærkt konkurrencepræget marked op imod veletablerede konkurrenter.

En opgave, der nærmest pr. definition kræver nye boller på marketingsuppen. Og nytænkningen, som Bates VML står bag, ser foreløbig ud til at virke smukt efter hensigten.

Nye mediemuligheder

Kampagnens kreative udtryk består af flere hundrede stykker musikinspireret kunst, skabt af kunstnere fra hele kloden – og ikke mindst en højst usædvanlig distribution af alle de mange stykker kunst på alt fra digital outdoor og sociale medier til fysiske udstillinger, butiksvinduer og YouTube.

Samlet har kampagnen i skrivende stund et reach på +10 millioner, de forskellige stykker content er oppe på 27 millioner views, engagement rate ligger i +132 procent målt i forhold til Vizeums benchmarks – og på video-elementerne ligger Viewtrough Rate på +48 procent sammenlignet med benchmark.

Kasper Hansen, Digital Client Manger hos Vizeum i Aarhus, der er mediapartner for Dynaudio, har et bud på en af årsagerne til de fine resultater:

– Relevans og personalisering er ofte afgørende for, om vi kan trænge igennem reklamestøjen og sætte et aftryk hos forbrugerne. At have mulighed for at aktivere så mange forskellige kampagneelementer og spor, som det er tilfældet med denne kampagne, har givet os helt nye muligheder i medieindkøbet.

Noget helt nyt

Ifølge Kasper Hansen handler det således ikke længere blot om at identificere køn og alder, men om at mediabureauet kan matche relevant indhold i forhold til, hvad den enkelte forbruger interesserer sig for.

– Som annoncør kan man nå rigtig langt og skabe noget rigtig fedt, hvis man formår at forene data og kreativitet på tværs af kommunikationen og markedsføringen – det er Dynaudio og denne kampagne et godt eksempel på, siger han.

Og hos Dynaudio selv er CMO Mads Aagaard da også rigtig godt tilfreds med de foreløbige resultater:

– Normalt agerer vi i markedet med få og ret produktfokuserede assets, og dermed adskiller Dynaudio Music-kampagnen sig meget fra det, vi er vant til. Vi var bevidste om, at vi i denne sammenhæng ville være underdog, både i form af kendskab og spending niveauer, så vi var tvunget til at agere anderledes end konkurrenterne, siger han og tilføjer:

– Og det glæder mig naturligvis, at den vej vi har valgt – en fleksibel og varieret content-strategi i stedet for enkelte større produktioner – virker så effektivt.

Kampagnen er produktet

Hos bureauet Bates VML har man nøje udvalgt og kontaktet de mange kunstnere, der har bidraget til kampagnen, ud fra deres kunstneriske stil, og bedt dem om at skabe et stykke kunst inspireret af deres yndlingsmusik.

For at nævne et eksempel er et af værkerne inspireret af nummeret ”Genesis” fra den franske, elektroniske duo Justices album ”The Cross”.

Simon Wooller, kreativ direktør hos Bates VML, siger om kampagne-idéen:

– Dynaudio Music er et intelligent musiksystem, der ikke kun tilpasser lyden til rummet, anlægget står i, men også til den type musik, der spilles. På samme måde tilpasser kampagnen sig til mediet, den optræder på. Man kan sige, at adaptionen både er media ideen og eksekveringsidéen.

Featured image

Digital outdoor 2.0

Dynaudio-kampagnen har på den digitale outdoor-front kørt via danske City Media og svenske Visual Art, og her antager kampagnen igen forskellige visuelle udtryk. Men på en ny måde, siger Simon Wooller:

– Mange har hidtil set digital outdoor som en praktisk måde at slippe for tryk- og leveringsomkostninger. Men med Dynaudio-kampagnen viser vi, hvordan man kan få enorm impact, hvis man bruger sit film-content på outdoors præmisser.

– Man skal se det som en film, der skal virke uden lyd – i stedet for at se det som et foto og en overskrift. De nye skærme, der er placeret væk fra trafikken, giver reelle film muligheder, hvis man husker på, hvor længe folk når at kigge på dem.

Mener du, at digitale kampagner godt kan være den eneste platform for branding?

– Det vi mener er, at hvis vi skaber content, der er stærkt nok og har budskaber med tilstrækkelig høj relevans, så vil det også have tendens til at brede sig over mange platforme. Og det er dét, vi skal fokusere på, fremfor hvilken teknologisk platform vi vælger at starte med.

– Se fx på Volvos “Human Made Stories”. Den viser vejen frem for digitale reklamer. Og en tendens, der reelt sætter lighedstegn mellem performance og reklamer, der ikke ved første øjekast ligner reklamer. Kort sagt: Hvis din målgruppe skal involvere sig i dit brand, skal de underholdes – ikke eksponeres.

En ny kundeoplevelse hver dag

Dynaudio brugte de 50 kunstværker til at keere en unik ‘adaptive’ in-store kundeoplevelse til lanceringen af Music.

Butiksudsmykningen skiftede hver dag, og ved at scanne ‘dagens kunstværk’ kunne forbrugerne afspille det stykke musik, der havde inspireret kunstneren, direkte på det trådløse system og fik dermed en helt unik point-of-sale oplevelse.

YouTube, Facebook og Instagram

Du kan opleve kunstværkerne fra kampagnen og se video-eksekveringerne af nogle af kunstværkerne herunder.